Alt, hvad du bør vide, inden du anskaffer dig en stabyhoun

Alt der er værd at vide om Stabyhoun hunderacen

Stabyhoun er en hunderace, der oprindeligt kommer fra Holland, og den kom første gang til Danmark i 1995. I dag er det en hunderace, der opdrættes i Danmark og der kommer ca. 100 nye til verden om året.

Hunde af denne race lever typisk imellem 13 år og 14 år, og de er kendt for at være en rolig, men opmærksom hund, der både kan bruges til jagt og som familiehund, hvorfor den passer perfekt ind i hjemmet hos mange familier, der har bosat sig på landet.

Hvis du vil vide mere om hunderacen Stabyhoun, så kan du blot læse mere her, hvor du får informationer om dens udseende, egenskaber og temperament, så du kan blive klogere på, hvorvidt lige netop denne hunderace passer til dig, din familie og jeres omstændigheder og behov.

Stabyhouns udseende

Stabyhoun er en mellemstor hund, der ofte måler mellem 50 cm og 53 cm og vejer mellem 22 kg og 27 kg for hanner og måler mellem 48 cm og 50 cm og vejer mellem 18 kg og 23 kg for tæver. De har en udstrakt skikkelse og en karakteristisk lang hale, der går helt ned til haserne, hvorefter den spidser en anelse op i enden. Den mest almindelige farve er broget og skimmel mellem sort og hvid, men de findes også i hvide og brug brogede og skimle mønstre.

Pelsen er ofte halvlang, hvor de især er på halsen, maven og halen at den længste pels sidder. Pelsen er nem at holde, da den blot skal børstes igennem en gang imellem for at holde knuderne væk - dette gælder også den langhårede hale, som man ellers godt kunne have sine bekymringer om, men heller ikke denne har tilbøjelighed til at filtre.

Stabyhoun har 2 årlige fældeperioder, hvilket gør, at huset ikke fyldes med hundehår på samme måde, som du kunne risikere med andre hunde, og så er de lange hår nemme at fjerne fra både møbler og tøj, hvilket også er et plus.

Stabyhouns egenskaber

Stabyhouns kan bruges til flere forskellige ting, nemlig både som jagthund, familiehund og vagthund, hvorfor den passer ind i langt de fleste familier.

Som jagthund er den mest brugt som en stående jagthund, og den er også en ganske udmærket svømmer, hvorfor den kan bruges til at apportere vildtet over store afstande i vandet, hvilket er en brugbar egenskab, hvis dette er et behov, som du har. Dermed er den altså det ideelle valg som en allround jagthund, hvis det er der interessen er.

Dog er den også ganske fornuftig som familiehund, da den har et åbent og frejdigt sind, der får den til at fremstå livlig uden at virke hverken nervøs eller støjende. Dens egnethed til jagt er også brugbart i en familiehund, da den er meget førerorienteret og dermed meget trofast overfor sin ejer. Yderligere er den også både klog, lydig, hengiven og pålidelig, hvilket alle er gode egenskaber i en familiehund, da den dermed også egner sig som en hengiven legekammerat til børnene.

Hvis du udelukkende ønsker en vagthund ud af din firbenede bedste ven, så er det ikke en stabyhoun, som du skal kigge efter, men hvis du ønsker dette som en ekstra gode, er det bestemt et fornuftigt valg, da den er opmærksom. Dog er den bestemt ikke aggressiv, så den vil i stedet taget imod fremmede med en nysgerrig frejdighed.

Disse hundeejere har allerede bedømt hundeskovene
880+ har allerede bedømt Danmarks hundeskove

Peter S.

Bedømte Randal Skov
Dejlig stor skov med masser af plads. Mange stier i hundeskoven så man kan gå der i rigtig lang tid. Lidt fugtig jordbund og selv efter flere dage med tørvejr er det en god ide at tage ordentligt fodtøj på.
Læs bedømmelse

Per B.

Bedømte Brøndbyskoven, østskoven
Det er helt forkert. Hunde skal nu overalt i Brøndbyskoven være i snor undtagen i den indhegnede hundeskov markeret med skiltning.
Læs bedømmelse

Kenneth H.

Bedømte Jyske Skovhave
Vel nok den bedste hundeskov jeg har besøgt - den er bestemt hele køreturen værd! Den er enorm og man bruge lang tid på at gå rundt og nyde skoven.
Læs bedømmelse

Sacha R.

Bedømte Vestermoseskoven Hundeskov
Større hundeskov med mange træer. Til trods for træerne, når solen alligevel frem, og der er mange stier at følge. Det er mit indtryk at der kommer mange af de lokale fra området, og lufter deres hunde her. Det er forskelligt om man møder andre hunde.
Læs bedømmelse

Steen S.

Bedømte Sømosen Hundeskov
Kun indhegnet. Stykke med juletræer
Læs bedømmelse