Afghansk mynde

Historie

Den afghanske mynde hører til blandt de ældste hunderacer i verden, og man mener, at den kan dateres tilbage til før vores tidsregning. DNA-forskere har fastslået, at denne races oprindelse i hvert fald ligger et firecifret antal år tilbage i forhistorien. 

Oprindeligt blev denne race brugt til at hjælpe til i jagten på stort bytte i Afghanistans ørkener og bjerge. Selv større katterovdyr, såsom leoparder, kunne den indhente, nedlægge og fastholde, indtil de afghanske jægere halede ind på dem og assisterede hunden. Den afghanske mynde er særligt vellidt i afghanistan for dens hurtighed og udholdenhed. 

Hundens afghanske navn er Tazi, lånt fra det persiske Tâzi, hvilket groft oversat blot betyder “hunderace”. Den blev importeret til England, og efterfølgende Amerika, i 1925, efter en engelsk officer havde identificeret hunderacen nær Kabul. Året efter, i 1926, blev hunden anerkendt som race i Amerika under navnet “Afghan Hound” - og altså på dansk den afghanske mynde.

Vesten adopterede hurtigt den afghanske mynde som en elegant hunderace, der brillerede som model. Den benyttes dog også i lydighedskonkurrencer den dag i dag, hvor hunden generelt præsterer ganske godt.

Personlighed

Den afghanske mynde kan være en særdeles kælen hunderace, når den stadig er i hvalpestadiet. Efterhånden som den vokser op vil dens egenrådighed og -vilje også blomstre frem, og så vil du opleve, at hunden altså selv vælger hvornår der skal kæles.

Den afghanske mynde kan dog også være meget charmerende og legesyg, og den er ofte drilsk “bare fordi”. Mange ejere af denne race fortæller, at den kan lide at stjæle ting, der ligger i nærheden af dig for at starte en leg. 

Hunden er loyal og venlig, og er generelt en meget kærlig familiehund, som I vil kunne få meget ud af. Når det er sagt, så er hunden også sin egen på andre udvalgte punkter. Et godt eksempel at fremhæve her er, når der kommer gæster i huset. Modsat mange andre hunderacer bliver en afghansk mynde sjældent påvirket synderligt af fremmedes tilstedeværelse. Ja, det kan ligefrem virke fornærmende, når hunden virker til helt og holdent at ignorere, at der er gæster tilstede. En afghansk mynde egner sig selvfølgelig heller ikke som vagthund af disse årsager.

Træning

En afghansk mynde er generelt meget selvstændig som voksen, og det vil komme til udtryk når du træner den. Den er svær at lokke, selv med mad, og den besidder ikke et særligt stort pleaser-gen overfor sine ejere. Nogle gange vil denne hunderace simpelthen nægte at adlyde, og det sker altså også for selv de bedste, når en afghansk mynde skal præstere i konkurrencer. Til gengæld er denne hunderace også kendt for at kunne udkonkurrere mange andre hunde - når den altså selv bestemmer sig for, at det er dét, der skal ske.

Jo, træningen af en afghansk mynde kan godt være besværlig, men det betyder selvfølgelig ikke, at det er umuligt. Undgå at håndtere hunden for hårdt - det får den blot til at trække sig. Vær blid, venlig og tålmodig, og husk blot, at der bare findes tidspunkter, hvor det er umuligt at få hunden til at samarbejde. Så skal du blot prøve igen i morgen.

Pels og pleje

Den afghanske mynde er særligt kendt for sin karakteristiske, elegante pels, der bølgende flyder nedad og omslutter hundens slanke krop. Pelsen er oprindeligt fremavlet hos den afghanske mynde for at kunne sikre en god kropstemperatur for hunden i Afghanistans barske klima med meget svingende temperaturer. 

Det siger sig selv, at denne hunds pels gør det nødvendigt med ordentlig og solid pelspleje. Når pelsplejen er gjort rigtigt, så giver det til gengæld en hund med et udtryk, der ikke finder dets lige blandt andre hunderacer.

Bortset fra på hovedet, så er hele hundens krop dækket til med et tykt lag af silket pels. Pelsen er generelt fin og tynd, og derfor filtrer den sig også let sammen. Med denne race kan det være nødvendigt med daglig børstning for at undgå, at pelsen bliver ét stort filtværk. Hunden skal også jævnligt i bad, da dens pels er en naturlig opsamler af skidt og støv fra jorden. 

Rigtig mange ejere vælger også at hyre en professionel pelsplejer til denne hunderace for at holde pelsen i god stand. Vedligeholdelse af pelsen på en afghansk mynde er tidskrævende og svært - det er i hvert fald ikke en opgave for begynderen. Men det kan læres, og hvis du er villig til at lægge meget tid og energi i det kan den daglige pelspleje også blive til en dejlig, hyggelig stund mellem dig og hunden.