Akita

Historie

Akitaen stammer tilbage fra 1600-tallet, hvor hunden blev brugt til at vogte den japanske kongefamilie og øvrige noble. Hunden blev iøvrigt også brugt til at assistere i jagten på mellemstore og store dyr - endda bjørne.

Hundens navn kommer af Akita-provinsen - en provins i det nordlige Japan, hvor man mener, at hunden oprindeligt stammer fra.

Hunden blev først importeret til vesten gennem Helen Keller, en kvinde, som japanerne havde stor respekt for. Hun blev ført til en statue af Hachiko, en akita, der i 1920’erne blev kendt i hele Japan for sin store loyalitet. Historien fortæller, at Hachikos ejer kom hjem fra arbejde hver dag kl. 15 med toget, hvor Hachiko altid stod troligt og ventede. Da ejeren døde fortsatte Hachiko med at tage en daglig tur ned til togstationen for at vente på sin ejer. Hunden gjorde det hver eneste dag på samme tidspunkt til sin død - 10 år senere. 

Der går mange historier om akitaens mod, loyalitet og frygtløshed. Keller blev, som mange andre senere hen, utroligt fascineret af racen, og tog den med til USA, hvorfra den blev udbredt i resten af den vestlige verden.

Personlighed

Lad os begynde med at slå det fast, vi allerede nu nærmest har malet med neonskilte: En akita er en fantastisk loyal hund. De knytter sig meget tæt til deres familie, og holder altid vagt omkring dem. Hunden skal socialiseres ordentligt og grundigt som ung, for ellers kan dens loyalitet give udslag i aggressiv adfærd overfor fremmede mennesker. Generelt har en akita det bedst med at være ene dyr i husholdningen, og den har også en tilbøjelighed til at være aggressiv overfor andre hunde - specielt dem, der har samme køn som akitaen. Igen er socialisering og jævnlig træning nøglen til at få en balanceret akita, der ikke plages af egne drifter.

Når alt dette er sagt, så er en akita også en fantastisk kærlig og følsom hund. De elsker at være sammen med familien, og deltager meget gerne i alle de daglige aktiviteter. Akitaer er kælne og legesyge, og de trives godt i hjem, hvor der er sørget for masser af hundelegetøj.

Da en akita er en stor hund med meget energi, så vil man typisk gøre klogt i ikke at lade småbørn lege med hunden - og ældre børn skal altid være under opsyn, når de leger med den. Igen er det vigtigt, at akitaen er opdraget, trænet og socialiseret ordentligt for at undgå uheld. Det samme gælder, når vi taler om børnenes adfærd overfor hunden. Rolig leg uden voldsomme bevægelser, der lægger op til leg med tænder og klør, er et ufravigeligt krav, som børnene skal kende til.

Træning og aktivitet

Da akitaen er en stor hund med meget stærke flok- og beskyttelsesinstinkter, så er det af yderste vigtighed, at denne race trænes fra hvalps ben af. Hvis træningen ikke overholdes, så har hunden frit spil til at lade sine instinkter kamme over i aggressiv adfærd. Hvis du er førstegangs-hundeejer, så skal du måske tænke dig om en ekstra gang inden valget falder på en akita.

En akita har brug for en tålmodig og kærlig ejer, der vægter disciplinen, og som opsætter tydelige rammer og grænser for hunden. Hunden skal ikke have for meget snor, og den trives af at have en tydelig plads i familien. Den hører ikke til blandt de letteste hunde at træne, men hunden er intelligent, og tålmodighed og vedholdenhed kan sagtens indprinte nogle gode vaner i hunden.

Akitaen har brug for en til to solide gåture hver dag, af mellem 30 og 60 minutters varighed. De er også ideelle hunde til løbeturen (men husk snoren!). En aflukket have med et højt, solidt hegn kan også være en god mulighed for akitaens trang til aktivitet.

En akita er en intelligent hund, og det lader sig komme til udtryk i dens behov for aktivering. Du kan sagtens variere dagene med en akita - ja, faktisk har den en tendens til at komme til at kede sig, og blive en smule destruktiv, hvis der går for meget rutine i den. At inkludere akitaen i de daglige gøremål kan være nøglen for mange ejere, der leder efter aktiveringsmuligheder.

Pels og pleje

At vedligeholde pelsen på en akita er ikke specielt svært. Den har en korthåret pels, der ikke har tendens til at filtre mere end gennemsnitligt. Til gengæld fælder den, og den fælder meget - og endnu mere i sæson. Børst den ugentligt og grundigt for en pels, der er sund og flot at se på. Så sidder pelsen heller ikke i alle møblerne konstant.

Selvom akitaen er fin til at holde sig selv ren, så har denne race også behov for jævnlige bade for ikke at komme til at lugte. Et bad hver 2. eller 3. måned plejer at være tilstrækkelig for de flestes behov.