Alano Espanol

Historie

Alano espanol’en er en meget gammel hunderace, der ikke stammer fra andre kendte racer. Alano espanol’en danner et racemæssigt grundlag for mange af de andre hunderacer, der i dag også er vældig populære - fx Grand Danois eller Dogue de Bordeaux.

Hunden blev bragt til Spanien via det iranske alaner-folk, da de invaderede den iberiske halvø i år 406 e.Kr. Hunden blev hurtigt spredt til andre dele af Europa, men det var alligevel kun i Spanien, at hunden formåede at klare sig op til den dag i dag. Alano espanol blev ofte brugt til at deltage i tyrefægtninger og -kampe, men racen mistede sin popularitet da dens deltagelse i disse blev gjort ulovlig i 1883. 

I flere perioder siden dengang har man arbejdet udførligt for at opspore racen igen, og få den udbredt. I 1980’erne fandt man en population på godt 300 stk. i en af Spaniens nordlige dale. Her hjalp de til med at passe køerne i områdets landbrug. De bedste af dalens alano espanol blev herfra brugt til at avle racen videre. 

I dag er den mere udbredt, men stadig relativt sjælden. Racen bruges stadig primært til at hyrde køer og som jagthund, men den egner sig også ganske fint som vagthund samt i politiarbejde. 

Personlighed

Alano espanol’en er en stærk og dominerende hund. Samtidig er den også særligt kendt for at lade sig kontrollere ganske pænt af sin ejer, hvis den er opdraget og trænet godt. Hunden er nemlig meget lydig. Det er fantastisk godt i dag - og historisk set har man også udnyttet hundens lydighed til at lade den kaste sig i kamp med tyren i ringen.

En alano espanol har et ganske stabilt temperament. Den finder sjældent behov for at give lyd fra sig, og den tager de fleste situationer med en ophøjet ro. Hunden er ikke aggressiv. Hvis den fornemmer fare kan den dog blive meget beskyttende, og den er kendt for i sådanne situationer at angribe uden varsel.

Racen er avlet til at fungere godt i større grupper, og derfor nyder den generelt også selskab fra andre hunde. Den kan lide at lege, løbe rundt og drille, og generelt bare have det sjovt. En alano espanol lægger sjældent op til konfrontationer med andre dyr, men bliver den udfordret af andre bakker den ikke tilbage.

Træning og aktivitet

En alano espanol kræver en stærk, tydelig og dominerende ejer, som forstår sig på hundens instinktive adfærd. Ejeren skal arbejde aktivt for at opnå en status som flokleder - det er forudsætningen for succes med denne race. Når denne status er opnået, så vil alano espanol’en automatisk følge efter, og adlyde ordrer. Det kræver selvfølgelig godt kendskab til og velbevandrethed i kærlige men tydelige opdragelsesmetoder. Det siger næsten sig selv, at en alano espanol ikke er for nye hundeejere.

En alano espanol er en arbejdshund, og kommer fra naturens side med energien til at udføre en dags arbejde - hver dag. Du kan altså med fordel, hvis du bor på landet, inkludere denne hund i dagens gøremål. Den vil gøre en ære i at hjælpe så godt til, som den kan.

Hvis en alano espanol ikke aktivt bruges som en arbejdshund, men istedet som familiens kæledyr, så skal den have masser af daglig motion. Mindst tre gode gåture hver dag, og gerne hvor en af dem er længere, og hvor hunden har mulighed for at løbe frit - enten i en hundeskov, på en hundestrand eller på marken, hvis familien ejer sådan en.

Hunden er en udehund, og den trives bedst hvis den kan være udenfor det meste af tiden. Faktisk er det ikke unormalt for de spanske ejere af en alano espanol, at de lader hunden sove udenfor om natten - uanset vejret. Hunden nyder det, og kan tåle al slags vejr.

Pels og pleje

En alano espanol har en kort, tætsiddende pels, og kræver ikke det store i pelspleje. En gang imellem vil en børstning af hunden hjælpe med de løstsiddende hår i pelsen, så de ikke sætter sig i dine møbler. Hunden fælder nemlig meget. Til gengæld skal denne race også helst være ude det meste af tiden, så den kommer naturligt til at tabe det meste af det overskydende fra pelsen udenfor. 

En alano espanol skal også kun bades en gang imellem, da bade fjerner de naturlige olier i hundens hud. Hold selvfølgelig øje med hvornår hunden er blevet så beskidt, så badet ikke længere kan udskydes.