En Beagle er nok mest kendt for sit karakteristiske navn og sit næsten tegnefilms-agtige udseende. Hunden er en ægte, lille jagthund, og har en lugtesans så god, så du ofte vil se den på arbejde for myndighederne i internationale lufthavne. Den er også en fremragende familiehund, der altid er klar p... Læs mere
Hvis du er på jagt efter en dejlig, lille familiehund med masser af energi, humør og et særligt talent for at opsnuse og nyde god mad, så er en Beagle hunden for dig.
En Beagle er en lille jagthund, der særligt er avlet til at være med på jagten efter småt vildt som kaniner, fasaner og små ræve. Den er udstyret med en særdeles god næse, der - kombineret med hundens lave højde - kan opsnuse hvad som helst af interesse.
En Beagle er en dejlig familiehund, der er ivrig efter at lege og få nye venner. Det er ikke den bedste vagthund, da den stort set altid er venligt stemt over for nye gæster i huset. Til gengæld skal du, hvis du anskaffer dig en Beagle, være parat til at yde en særlig indsats for at komme dens gøen til livs. Beagles er nemlig kendte for at være bare lige en tand ekstra højlydte - og lige så charmerende og hyggeligt det kan være at have en hund, der ikke gemmer sig selv væk, lige så frustrerende kan man altså også komme til at opleve det, hvis man føler, at hundens gøen er ude af kontrol.
Lydighedstræning er altid en god idé at lave med sin hund, men med en Beagle kan det være en livsnødvendighed. Heldigvis er Beagles meget glade for mad, og det kan du udnytte ved at være smart med mad-gevinsterne under træning. For de rette godbidders skyld kan din Beagle være klar til at lære nærmest hvad som helst - men pas på, fordi forkert brug af mad som belønning under træningen kan meget hurtigt give bagslag.
Din Beagle har et stort behov for aktivitet, og du skal være klar på at vedligeholde en gåtur-rytme, hvor den mindst får en times motion hver dag. Ligesom med mange andre hunderacer kan for lidt motion til en Beagle bidrage til, at hunden bliver destruktiv derhjemme. Derudover er det også værd at huske på, at med Beaglens madglæde og store appetit, så er det ekstra nødvendigt med et godt, dagligt fundament af motion og aktivitet.
Hvis du anskaffer dig en Beagle, så skal du være parat til at yde en særlig indsats for at komme dens gøen til livs. Beagles er nemlig kendte for at være bare lige en tand ekstra højlydte - og lige så charmerende og hyggeligt det kan være at have en hund, der ikke gemmer sig selv væk, lige så frustrerende kan man altså også komme til at opleve det, hvis man føler, at hundens gøen er ude af kontrol. Det er desværre også en af de store årsager til, at nogle familier vælger at skaffe sig af med deres Beagle igen - fordi de selv eller naboen forstyrres af dens gøen.
Beagles bruges ofte i internationale lufthavne
Beagles er særligt kendte for at være ekstra glade for mad. Men med deres særlige madglæde hører der sig også til, at de kan være ekstra sky for kontakt og berøring, når de spiser. Derfor gør du klogt i ikke at forstyrre din Beagle, mens den har gang i at tømme sin madskål. Har du børn skal du også være ekstra opmærksom på at lade dem vide dette.
En Beagles glæde for mad kan også komme til udtryk i mængderne, den er klar til at gøre kål på. En Beagle vil nemlig overspise, hvis den får muligheden for det. Derfor er det vigtigt, at du som ejer sørger for, at den ikke får mere mad i skålen end den har behov for - ellers kan overvægt på sigt blive et problem for din hund.
Hundens gode næse for mad kommer dog også dens menneskevenner til gode på arbejdet rundt omkring i verden. Særligt i internationale lufthavne, hvor myndighederne har interesse for at udøve kontrol over de fødevarer, der importeres i landet, benytter man Beagles i vid udstrækning.
En Beagle kan nemlig optrænes til at kunne identificere bestemte fødevarer, og ignorere andre. Det er gavnligt, hvis man har en række fødevarer, som man ikke vil have importeret i landet. Særligt i de amerikanske lufthavne kan du være heldig at rende ind i en Beagle, der er på arbejde med sin næse. Og så er de også lidt mindre intimiderende end de større hunde, der også anvendes i efterforskningsarbejde.
Beaglen er engang blevet beskrevet som “en næse, der havde fået fødder. Læs mere
Den amerikanske humor-skribent Dave Barry fandt på denne beskrivelse, der elegant udpensler Beaglens næse og fantastiske lugtesans som hundens primære karaktertræk. Læs Mindre
Man berettede første gang om Beaglen i det antikke Grækenland.Læs mere
Her fortalte man om Beagle-lignende hunde, der jagtede kaniner. I skrifter fra Romerriget kan man finde lignende beskrivelser. Læs Mindre
Navnet “Beagle” kommer muligvis af det franske ord begueule, som betyder “åbent svælg” Læs mere
Det er nok en hentydning til, at en Beagle-hund godt kan være meget højlydt. Læs Mindre
Type En Beagle er en jagthund, der er fremavlet til at jage småt vildt. Den er meget glad for mad, og har en fantastisk lugtesans.
Motion En Beagle kræver mindst én times motion hver dag.
Pelspleje En Beagle har en tætsiddende pels med dobbelt lag, der afviser vand. Brug en børste af mellemstørrelse en gang om ugen for at fjerne løs pels, og fremme ny hårvækst. Selvom Beagles generelt fælder, så er deres pels kort og hunden lille. Derfor er det ikke noget, man nødvendigvis lægger så meget mærke til.
Alder Beagles bliver generelt mellem 10 og 15 år.
Hvorfor vælge en Beagle? Du skal vælge en Beagle, hvis du vil have en glad, energisk familiehund, der er meget let at glæde med simple måltider og gode, lange gåture. Hvis du har børn kan både hunden og børnene få meget glæde ud af hinanden - hvis blot du vænner din Beagle fra at snappe-bide, som den godt kan finde på at gøre i leg.
Download "Hundeskove i Danmark" appen
Find en hundeskov i dit nærområde baseret på din GPS-position
Interaktivt kort med hundredvis af Hundeskove i Danmark