Bichon Frise

En Bichon Frise er, ved første øjekast, en lille hvid engel af en kælehund - men når du så lærer den lidt at kende, så dukker ballademageren op. Denne lille hund har et stort energiniveau, og en legesyge uden lige. Det gør den fantastisk til børn, og meget velegnet som en familiehund, der er svær ik... Læs mere

Karaktertræk hos en Bichon Frise

Motion

Børnevenlig

Lydighed

Gøen

Mad

Pelspleje

Bichon Frise

Bichon Frisé: Den lille hvide ballademager

Hvis du ønsker en hund med personlighed, spræl og en, som altid er klar på ballage og løger - ja, dét får du i hvert fald i den grad med en Bichon Frisé.

Denne hund er indbegrebet af legesyge og glæde. Med en Bichon Frisé får du masser af gode, sjove og glade timer til at gå med leg og ballade. Derudover er denne race ganske intelligent, og kan godt finde på at forsøge at løbe om hjørner med dig.

Bichon Frisé’en dukkede først op omkring Middelhavet. I det 14. århundrede hjembragte franske sejlmænd denne race fra Tenerife, men det menes altså at være helt fra Italien, hvor racen først udgik fra som kompagnon på menneskets mange handelsruter. Udseendet på en Bichon Frisé virker da også til at spille rigtig godt bold op ad det, mange af os i Danmark forbinder med de solbeskinnede landes kultur, lette ubekymrethed og ferieglæde. Når vi er på ferie i disse varme lande har vi nemlig også lov til at være let til bens, glade og legesyge.

Man mener, at denne race er tæt beslægtet med en lille paraply af lignende hunderacer, herunder Bomuldshunden, Bolognesen, Bichon Havanais og Malteseren.

Vi bør sige lidt mere om denne hunds personlighed. Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at den altid er glad - jo, måske lige undtagen når den altså er efterladt alene for længe af gangen. Den er også af natur vild og sprælsk. Det er ikke unormalt at se denne race give et bjæf eller to, for derefter at drøne igennem alle husets rum - op til flere gange i streg. 

Det gør dog ikke, at den ikke sagtens kan være forsigtig og sød. Skal der kæles og hygges, så står den først for i køen. Derfor egner en Bichon Frisé sig også fremragende som familiehund i de hjem, hvor der er børn. En Bichon Frisé og børn er som skabt for hinanden, og sammen kan de få mange timers leg og glæde. Dog skal du huske, at selvom hunden er lille, så anbefales det aldrig at lade den være sammen med små børn uden opsyn.

At hunden også egner sig bedst til større familier afspejler sig ved, at den er dårlig til at være alene. Bichon Friséer lider nemlig generelt af separationsangst: lader du den være alene hjemme i for mange timer af gangen, så kan det udvikle sig til destruktiv adfærd hos hunden.

Hold styr på træningen og pelsen
Det er vigtigt med en Bichon Frisé, som med alle andre hunderacer, at du begynder træningen af den tidligt. En af de mest grundlæggende ting, som du bør træne med denne hund, er transportbur-træning. Hundens størrelse og separationsangst gør det nemlig oplagt at tage den med rundt på oplevelse, når I alligevel skal på tur i familien.

Lydighedstræning er mindst lige så vigtigt som transportbur-træning, og du kan faktisk træne din Bichon Frisé rigtig dygtig. Når du træner denne race skal du have en fast men blid hånd. Retter du den for hårdt ind, så kan du komme til at såre den. Mange ejere af denne race bruger den fast til agility og øvrige typer af konkurrencer, og her plejer den at performe rigtig godt.

Når du giver din Bichon Frisé sin daglige portions lydighedstræning, så indgår det selvfølgelig også i motionsregnskabet. Og en Bichon Frisé har brug for rigelige mængder af motion - både i daglige gåture og leg.

Så er der hundens pels, som kræver et afsnit for sig. En Bichon Frisé fælder heldigvis næsten ikke, så på den front er der ikke så meget arbejde i det for dig som ejer. Til gengæld skal du være klar på at tage hunden med til en professionel pelsplejer. Plejen af pelsen kan nemlig kræve rigtig meget, og du skal kende til en særlig teknik, hvis du selv skal stå for det - det kan du lære, men det tager lang tid at mestre den.

3 fun facts om Bichon Frise

En Bichon Frisé har et stort ego.

En Bichon Frisé har et stort ego. Læs mere

ordi hunden er lille er der mange ejere, som har det med at overbeskytte denne race. Men det er en fejl, og kan gøre den forkælet - med alle de ulemper, der følger sig med til dét. Hjælp den til at møde verden på sin egen måde, og du skal se din hund vokse personligt og modenhedsmæssigt. Læs Mindre

I det 16. århundrede var Bichon Friséer vældigt populære blandt de kongelige i Europa.

I det 16. århundrede var Bichon Friséer vældigt populære blandt de kongelige i Europa.Læs mere

Særligt i Frankrig og England var hunden udbredt. Englands Kong Henry den 3. var så glad for sin Bichon Frisé, så han bar den i en kurv, der hang i en snor fra hans hals, hver gang han skulle ud af døren. Læs Mindre

Bichon Friséen er også kendt under navnet “Tenerife”

Bichon Friséen er også kendt under navnet “Tenerife” Læs mere

et navn, som stadig blev brugt officielt op til 1933 pga. hundens formodede ophav på de kanariske øer. Læs Mindre

Fakta om Bichon Frise

Type
En Bichon Frisé er en ledsager-hund - det vil sige, at den mest af alt er brugt som en god, hyggelig og pelset ven i hverdagen.

Motion
En Bichon Frisé har masser af energi, og skal have rigelige mængder af motion - både i form af daglige gåture og leg.

Pelspleje
En Bichon Frisé fælder ikke, men til gengæld kræver dens pels særlig pleje og tilsyn. Du skal gerne være parat til at betale en professionel pelsplejer for jævne behandlinger af din Bichon Frisé, eller være klar på at bruge meget tid på at lære det selv.

Alder
En Bichon Frisé bliver typisk mellem 12 og 15 år.

Hvorfor vælge en Bichon Frisé?
Du skal vælge denne race, hvis dig og din familie ønsker jer et ekstra familiemedlem, der altid er ude på sjov og ballade, men som også har en god sans for at lytte efter, når der stilles krav. En Bichon Frisé passer ind i enhver familie, hvor hygge, sjov og ballade er på dagsordenen - eller hvor der er plads til, at det kommer på dagsordenen.

Hundeskovene i Danmark
Victoria

Victoria

3875 Merrijig Allerød Kommune
Indhegnet
Taulov Hundemark

Taulov Hundemark

7000 Taulov Fredericia Kommune
Indhegnet
Hårlev Byskov Hundeskov

Hårlev Byskov Hundeskov

4652 Hårlev Stevns Kommune
Indhegnet
Tarup-Davinde Hundeskov

Tarup-Davinde Hundeskov

5220 Odense Odense Kommune
Indhegnet

En tur i hundeskoven giver dig og din hund
en positiv oplevelse i naturen

Download "Hundeskove i Danmark" appen

410+ Hundeskove
3580+ Hundeejere
920+ Bedømmelser

Hundredevis af hundeskove pakket ned i én
App - Det perfekte værktøj til alle hundeejere!

Find en hundeskov i dit
nærområde baseret på din
GPS-position

Interaktivt kort med
hundredvis af Hundeskove i
Danmark