Clumber spaniel

En Clumber Spaniel er den største af spaniel-racerne - og med denne størrelse kommer der også en vis træghed. Denne race er nemlig kendt for at være rolig, langsom og stabil. En Clumber Spaniels lave tempo skal ikke forveksles med dovenskab, for den er mere end klar på at arbejde dagen lang, hvis de... Læs mere

Karaktertræk hos en Clumber spaniel

Motion

Børnevenlig

Lydighed

Gøen

Mad

Pelspleje

Clumber spaniel

Clumber Spaniel: Familiehunden, der tilpasser sig ethvert vilkår

Hvis du er på udkig efter en hund, der udgør et fantastisk ekstra familiemedlem, og som samtidig skal kunne hjælpe med at udfylde enhver anden tænkelig rolle, så kan en Clumber Spaniel meget vel være hunden for dig.

Denne hund er oprindeligt avlet til at finde og hente vildt og fugle tilbage til jægeren. Og hunden er da også fantastisk dygtig til at opsnuse især fugle. Selvom den ikke er avlet til at svømme efter vildt, så klarer de fleste af denne race også disse typer af opgaver med bravour - deres tykke og tunge pels beskytter hunden godt mod det kolde vand. 

For en Clumber Spaniel foregår tingene i et helt bestemt tempo. Det er ikke en hund hvis fysiske aktivitet sker med høj intensitet, og det skal man være beredt på som ejer. Den er for det første god at slappe af med - og vil man have den med på jagten eller øvrige opgaver, så kan den godt være lidt langsom i optrækket. Det er ikke fordi hunden er doven - den er blot en langsom, tålmodig arbejder. Til gengæld er hunden udholdende, og kan snildt og glad arbejde hele dagen, hvis det er det, ejeren kræver af den.

En Clumber Spaniel er også særdeles god til børn. Dens rolige og langsomme væsen gør, at den ikke er for voldsom, og hundens størrelse beskytter den samtidig mod voldsom leg fra børnene. Den elsker at løbe efter, hente og aflevere en bold eller andet legetøj, og den gør det gerne lige så lang tid, som børnene vil det. Du skal dog altid sørge for at holde små børns leg med hunden under opsyn - ligesom med alle hunderacer.

Du skal med denne race være opmærksom på, at den kan have en tendens til at udvikle hofteproblemer. Sørg derfor for at være godt forsikret, når du anskaffer dig en Clumber Spaniel - en sygeforsikring kan være svær at undvære. Hold øje med din hunds bevægelser, når den går eller løber rundt. Hvis der er noget, der ikke ser ud som det plejer, eller hvis den bliver halt på bagbenene, så søg en dyrlæge med det samme.

Træning af din Clumber Spaniel

Clumber Spaniel’en er intelligent som race, og meget legesyg. Disse træk gør den også lærenem, og du kan - hvis du træner din hund godt - lære den langt det meste. Hunden bruges i mange sportssammenhænge, hvor den gør et rigtig godt stykke arbejde. For eksempel er den ofte repræsenteret i tracking eller lydighedskonkurrencer. Den kan også sagtens finde ud af de øvelser, der indgår i agility, men hundens relativt langsomme væsen gør også, at den ikke er den idéelle konkurrent i denne sportsgren.

En Clumber Spaniel trænes bedst med positivt feedback i form af godbidder eller leg. Dens milde væsen gør, at den ikke håndterer hård irettesættelse på en god måde, så sørg for at minimere denne form for respons overfor hunden. Sørg for at være konsistent og fair, og beløn hunden hver gang du ser den gøre noget, som den gerne må.

Hundens høje intelligens og lange krop gør også, at der kan opstå nogle nye problematikker med den, som du er nødt til at vænne den fra. Nogle Clumber Spaniels lærer at gå i skuffer, skabe, åbne døre og sågar at åbne køleskabet - til stor forbavselse for mange ejeres vedkommende. Den kan også have en tendens til at gå i de fyldte skraldespande. Sørg for at vende den fra det så tidligt som muligt - men husk igen ikke at være for hård ved den. Hvis du ved, at den har en tendens til at gå i køleskabet, så ros den med en godbid for at gå igennem køkkenet uden at forsøge. Den skal nok forstå det med tiden, og den er god til at efterleve regler.

I øvrigt er den også god til, og ofte ivrig efter, at hoppe op på bordet med forbenene. Det gælder både køkkenbordet såvel som spisebordet, så længe der er mad deroppe. Det kan derfor være en god idé at vænne hunden ganske tidligt til, at den skal ligge i sin kurv eller kasse, når I forbereder mad eller spiser. Hav også øje for, at den også kan finde på at hoppe op ad dit barns højstol, hvis der er mad deroppe.

 

3 fun facts om Clumber spaniel

En Clumber Spaniel er den største af spaniel-racerne.

En Clumber Spaniel er den største af spaniel-racerne. Læs mere

Hunden er særligt kendetegnet ved sit store hoved og dens kraftige pels, og kroppens udformning er udviklet til at modstå skovens grove underlag, når der skal løbes og jages vildt i naturen. Læs Mindre

Med en Clumber Spaniel er det nødvendigt at “hunde-sikre” dit hus.

Med en Clumber Spaniel er det nødvendigt at “hunde-sikre” dit hus.Læs mere

De kan blive destruktive, hvis de keder sig - eller blot igennem leg. Med hundens kraftige og stærke kæber kan den bide ethvert legetøj, og selv det, der burde kunne holde til alt, i stykker. Det gælder også dine sko og børnenes legetøj, hvis det ligger og flyder. Læs Mindre

Med en Clumber Spaniel går tingene laaaaangsomt.

Med en Clumber Spaniel går tingene laaaaangsomt. Læs mere

Skynd ikke på din hund, da den ikke kan gøre for det. En Clumber Spaniel er en intelligent, stor hund, der har brug for at tænke lidt mere over tingene undervejs, og så har den en krop, der styrkemæssigt er mere udholdende end eksploderende. Læs Mindre

Fakta om Clumber Spaniel’en

Type
En Clumber Spaniel er en apporterende jagthund.

Motion
En Clumber Spaniel kræver ikke det store i motion. Hundens rolige og afslappede sind repræsenterer også nogenlunde det aktivitetsniveau, som den har behov for. Men selvfølgelig skal den bevæges, og selvfølgelig skal den udenfor. Gå et par små ture med den hver dag, og lad den have adgang til et aflukket område udendørs - så er den tilfreds.

Pelspleje
En Clumber Spaniel fælder rigtig meget, både i og uden for sæsonen. Det er derfor nødvendigt at børste dens pels mange gange om ugen for at fjerne løse og døde hår.

Alder
En Clumber Spaniel bliver typisk omkring 12 år gammel.

Hvorfor vælge en Clumber Spaniel?
Du skal vælge en Clumber Spaniel, hvis du søger en familiehund for alle familiemedlemmer, og en hund, der kan assistere dig i de fleste gøremål i løbet af dagen - blot i sit eget tempo. Det er her vigtigt, at dit og hundens temperament stemmer blot nogenlunde overens.

Hundeskovene i Danmark
Victoria

Victoria

3875 Merrijig Allerød Kommune
Indhegnet
Taulov Hundemark

Taulov Hundemark

7000 Taulov Fredericia Kommune
Indhegnet
Hårlev Byskov Hundeskov

Hårlev Byskov Hundeskov

4652 Hårlev Stevns Kommune
Indhegnet
Tarup-Davinde Hundeskov

Tarup-Davinde Hundeskov

5220 Odense Odense Kommune
Indhegnet

En tur i hundeskoven giver dig og din hund
en positiv oplevelse i naturen

Download "Hundeskove i Danmark" appen

410+ Hundeskove
3590+ Hundeejere
920+ Bedømmelser

Hundredevis af hundeskove pakket ned i én
App - Det perfekte værktøj til alle hundeejere!

Find en hundeskov i dit
nærområde baseret på din
GPS-position

Interaktivt kort med
hundredvis af Hundeskove i
Danmark