Hvilken allergivenlig race skal du vælge? Hvad skal du ellers vide, inden du får dig en hund, som er allergivenlig? Vi prøver at besvare nogle af dine mange spørgsmål, så du kan blive mere klog på, om det er det rette køb.

Allergivenlig hund
Det er hårdt, hvis du virkelig er en hundeelsker helt ind til kødbenet, men desværre har en stærk allergi over for hunde. Ja, det gør nærmest ondt i hjertet.
Men frygt ej! Der er heldigvis hjælp at hente, så du ikke skal mangle din og menneskets bedste ven hele livet. Lad os tage et kig på en allergivenlig hund – ja, faktisk en hel del allergivenlige hunderacer!

Findes der overhovedet en allergivenlig hund?

Først skal vi dog lige have slået én ting fast. Nej, der findes ingen hunde, som er helt 100% allergivenlige. Alle hunde kan fremkalde allergiske reaktioner.
Hvad der menes med ”allergivenlig hund” er, at en hunderace er mindre tilbøjelig til at forårsage en allergisk reaktion fra en person, som er hundeallergiker. Men heldigvis findes der en del af disse hunderacer. Faktisk en hel del!
Vi vil give et bud på, hvilke 5 populære allergivenlige hunde du bør vælge imellem, og det kan du læse om herunder. Men nedenunder vil du finde 

10 dejlige, allergivenlige hunderacer:

Godt. Lad os kaste os ud i, hvilke hunderacer, vi synes, der egner sig bedst i et hjem, som helst skal være allergivenligt. Alle hundene har et lavt fælde-niveau (hvilket også er en af grundene til, at de er allergivenlige).
Det skal lige siges, at der findes mange andre allergivenlige hunde, men vi har valgt at fokusere på nogle af de mest almindelige og populære. Fordi de nu en gang også er de bedste hunderacer, du kan have i dit hjem:

1 Affenpinscher

Vi lægger ud med et måske lidt anderledes bud end så mange andre. For Affenpischeren har brug for mere aktivitet og motion end så mange andre af de allergivenlige hunde her på listen, hvilket gør den svær at have i nogle hjem.
Det er en hund med selvtilliden i orden. Den er livlig, holder af sine familiemedlemmer og elsker at beskytte dem i alle sammenhænge. Den har ingen kendte genetiske helbredsproblemer.
Den er børnevenlig, men vær påpasselig med alt for små børn i dens selskab, fordi den ikke er så glad for at få taget legetøj altid. Lidt aggressiv kan den nemlig være, så den fungerer bedre i større børns selskab.
Men den har det skønneste og bløde pels, som du (og din familie?) virkelig vil elske i en allergivenlig hund som Affenpinscher.

2 Coton de tulear (også kaldet bomuldshund)

Manges nummer 1 i forhold en perfekt allergivenlig hund. I de senere år har Coton de tulear fundet sin plads i flere og flere hjem. Både fordi den er allergivenlig, og fordi den er sød som slik!
Den har en del lavere aktivitetsniveau end Affenpinscher, men til gengæld skal dens hvide pels plejes ret meget. Coton de tulear gør sig derfor som en ret tidskrævende hund, men den er rolig og rar omkring børn såvel som voksne.

3 Puddel

Ah, klassikeren! Puddel har været kendt som allergivenlig hund i utroligt mange år på verdensplan, og den ses også som en af de finere hunde at have fat på.
Ligesom Affenpinscheren har den et højt aktivitetsniveau, og ligesom Coton de tulear skal pelsen også passes en del. De to andre hunde er dog små hund, hvorimod pudlen kan fås i flere allergivenlige størrelser.
De fire forskellige størrelser er Dværgpuddel, Toypuddel, Mellempuddel og Storpuddel. Så det er en hund, som du kan vælge størrelsen på efter behov.

4 Shi tzu

Den ”lille løve” kan få en ret så vild manke. Men den er ingen jæger, absolut kun en elskværdig allergivenlig hund. Det er også en ret klog hund, som begynder at klare sig godt inden for agility. Så er du til hundetræning, kan Shi twu være en mulig allergivenlig løsning.
Titlen som en ”løve” har den dog på grund af sin ret vilde pels. Den fælder ikke, men dens pels skal holdes nede, for ellers bliver det meget hurtigt en lille fluff-bold, som nærmest kan rulle. Hvis du bor et varmt sted (altså… ikke Danmark), vil hunden ikke have det særligt godt, men den elsker kølige klimaer.

5 Bichon havanais

Så er vi tilbage ved opmærksomhed og pelspleje igen. En Bichon havanais er aldeles selskabelig, og måske endda lidt for meget nogle gange. Men den er venlig og 
Du skal dog være opmærksom på, at hunden har tendens til løse knæskaller. Vær opmærksom på dette allerede før dit køb, når du kigger på hvalpene, for det kan komme til at koste en del i dyrlægeregninger senere henne til din nye bedsteven. 
Men ellers er den sort-brune hund et aldeles godt valg som allergivenlig ven, som du kan give al den kærlighed i verden, som du vil.

Andre allergivenlige racer

Vi kan ikke lave en liste uden også lige hurtigt at nævne nogle af de mindre kendt, men også populære racer. Så kan du selv søge videre, om de er noget for dig.
Listen får du her: Bedlington Terrier, Lagotto Romagnolo, Bichon Frise, Malteser, Basenji. Alle sammen er selvfølgelig allergivenlige, og de har mellem lille og stor størrelse.

Hvordan undgår jeg allergiske reaktioner omkring min hund?

Som sagt er ingen hunde allergi-sikre. Men med ovennævnte racer kommer de til at være langt mere venlige over for din eller dine samboers allergier.
Du kan også selv gøre meget for, at allergiske reaktioner ikke melder sig.
  • Børst din hund grundigt med en ordentlig, professionel børste. Det skal gøres så ofte, som muligt, og det anbefales, at du gør det 4-6 gange om ugen.
  • Overvej at anskaffe dig en luftrenser, som kan holde på det gode indeklima og holde de partikler fra hundene, som skaber allergiske reaktioner, væk fra både hud og luftveje.
  • Lav gerne allergifrie zoner i dit hjem, hvor din allergivenlige hund ikke må komme. Det sikrer, at du altid kan have rum at være i, hvor du ikke skal være bange for din allergi.
  • Vigtigst af alt: Anvend allergivenlig shampoo, når du vasker pelsen på din hund. Den hjælper ret meget, siger vores erfaringer! Og giv gerne din hun et bad hver 14. dag.
De fire allergivenlige punkter kan virke lempende for mange, men husk, at der ingen garanti er for, at det hjælper. Dog skal det da prøves, så du også kan have dig en bedsteven på fire ben.

Hvad koster en allergivenlig hund?

Mange allergivenlige hunde har rene stamtavler, og de er fremavlet til netop at kunne være i familier, hvor hunde-allergi er et problem. Derfor kan du ofte kommer op i ret høje prisklasser, når du skal anskaffe dig en allergivenlig hund.
Det kan være alt fra 1500 kroner og helt op til 25.000-50.000 kroner, alt efter hvilken race du går efter.
Desuden skal du være klar på, at det også kræver både tid og penge, når du så endelig har købt den rette race. De kræver sin pleje, og for produkter og mad kan det nemt komme til at koste 700 kr. hver måned. Husk også, at en ansvarsforsikring er lovpligtig og derfor nødvendig at have.

Hvorfor har jeg allergi over for hunde?

Du ved det sikkert allerede, for ellers ville du nok ikke være endt her. Men vi tager gerne lige et hurtigt overblik:
Nej. Længden på en hunds hår har intet med allergiske reaktioner at gøre. Men vi er inde på noget af de rigtige! For en allergivenlig hund har nemlig ikke tendens til at producere særligt mange døde hudceller (altså skæl), som sætter sig i pelsen.
Og her kommer fokusset på pels så ind i billedet: For en hund, der fælder meget, vil automatisk også sprede sine skæl mere i et hjem. Derfor hænger det sammen, når en allergivenlig hund ikke fælder så meget, for de skæl, den trods alt producere, bliver ikke fordelt rundt i dit og dens hjem.
Derfor vil et bad for den allergivenlige hund også vaske skællet ud og sørge for, at der fremkommer færre allergiske reaktioner, hvis skællet bare fik lov til at sidde i pelsen.
Så undgå hunde-skæl og pels-tab så meget, som du kan, hvis du har hunde-allergi.

Hvad er symptomerne på hunde-allergi?

Generelt ligger det sig op af de symptomer, du kan opleve ved alle slags allergier, men især ved generel pelsdyrsallergi.
  • Stoppet, tung næse
  • Kløende øjne (evt. tårer)
  • Udslæt på huden (minder lidt om nældefeber)
  • Nys, hoster eller hvæsende/pibende lunger.
Oplever du nogle af disse, kan det være en god idé at gå til lægen og tjekke, om det har noget med din hund at gøre. Og i så fald skal du formentlig gøre dig klar på, at du har brug for en allergivenlig hund.

Hvordan behandler jeg min hunde-allergi?

Husk, at alle allergier er individuelle. Så dét, der hjælper for den ene person, behøver muligvis ikke at hjælpe for den næste.
Når det er sagt, så kan allergi ofte slås ned med medicin i form af næsespray, antihistaminer og andet i den dur. Uanset hvad er det hverken sund eller særligt rart at indtage over længere tid.
Derfor er det nogle gange nemmest (og sundest) at købe en allergivenlig hund. Måske ikke billigst, men i længden vil det være dét værd.

Hvad med allergivenlige hunde i hundeskove?

En hundeskov burde ikke have nogen indflydelse på, om du kan have din allergivenlige hund med eller ej. Dog skal du vide, at mange allergivenlige hunde har hvid eller lys pels, så det kan være rart at gå efter hundeskove, hvor de ikke har stor chance for at blive beskidte 😉
Uanset hvad kan du her på siden downloade en app, hvor du kan læse folks anmeldelser fra andre hundeejere. Nogle er endda venlige at fortælle, om det er for små eller store hunde, eller om det er for allergivenlige hunde eller ej.
Hundeskove i Danmark kan i hvert fald sørge for, at du og din bedste allergivenlige ven finder gode udearealer at røre sig i. Enjoy!

Vi håber, at du fandt alt informationen på denne side nyttigt. Måske fik du svar på alle dine spørgsmål omkring en allergivenlig hund? Det krydser vi fingre for.
God logrende leg til dig og din allergivenlige hund! Held og lykke med at holde allergien nede.



Disse hundeejere har allerede bedømt hundeskovene
890+ har allerede bedømt Danmarks hundeskove
Ulla Jensen

stars1

Ulla J.

Bedømte Toftlund Skov
Der er stadig utroligt smattet og de små vandløb er rigtig ulækre. Vandet er stillestående og lugter fælt.
Læs bedømmelse

50520354b2ebd6e78320fda19dcb6dcf65e09c79
Nana Hingelberg

stars2

Nana H.

Bedømte Bannerslund Hundeskov
Fint stisystem rundt i skovarealet og stor åben plads som hundene kan lege på. Ret fladt terræn men i det store hele er det hyggeligt for både fører og hund (set fra en labradors synspunkt).
Læs bedømmelse

376ca01ab6a71fb240e35136dc55b8ce406a7b79
0c14e106d06cf6700cb65c3070a6796ebda07592
7ab358adb48b122f27611630c07b42a5168f817e
3d85681ea89721d5c8cc00444749ece21bb190ad
Julje Kongerslev

stars3

Julje K.

Bedømte Hundeskov ved Lynghøjsøerne
Helt fantastisk - k

2f20ec0503423d7ec826d539f494cc444fce9086
Dorthe Bohn Christensen

stars3

Dorthe B.

Bedømte Bakkely Hundeskov
Dejligt stort indhegnet område med nåleskov, gode brede stier og toiletmulighed ca 200m væk.
Læs bedømmelse

fa564114ec09006bb20daec9527f5d770b776c81
772c957ae6151ded7e3869f35e0d103038fa1191
1b0f8987a2f8a06b2fb41461a1f81bde2e3afdd0
9362e525f5f45522d45bc0dbb0c6ba6ce23ae7a3
Charlotte

stars3

Charlotte

Bedømte Jyske Skovhave
Man behøver ikke engang at have hund med for at nyde Den Jyske Skovhave. Det er suverænt den bedste hundeskov jeg har været i
Læs bedømmelse

c317aed03cddad023392d91add75db0f4fc07af6
932ef71f505807e9efadb5570fa5968e76d820f4
b3bc02e0b05474b72392e53e02145e90006cf430