Alle blogindlæg

Livmoderbetændelse hos hund

Som hundeejer er det sidste, vi drømmer om for vores kære kæledyr, at de bliver syge. Desværre kan det i mange tilfælde være svært for en hundeejer at opdage, at deres hund er syg eller har ondt, da de ofte er gode til at skjule det. Nogle hunde er især dygtige til at skjule deres utilpashed, fordi de altid er glade og nysgerrig, hvorimod andre hunde, ikke lader dig være i tvivl om, hvis noget er galt.

På trods af at din hund muligvis ikke umiddelbart udviser tegn på sygdom, vil der som regel stadig være små symptomer, som vil vise sig, hvis din hund ikke føler sig godt tilpas. Det kan være små adfærdsændringer og/eller dens spisevaner, som ofte ændres, hvis din hund er syg.

Livmoderbetændelse, også kaldes pyometra på fagsprog, er en tilstand mange tæveejere kan risikere at opleve i løbet af hundens liv. Det er en almindelig, men akut og alvorlig sygdom, som skal behandles omgående.

I denne artikel vil du få en indgående forståelse for, hvad det vil betyde for din hund, hvis den får livmoderbetændelse, hvordan du opdager det, samt hvilken behandling der kræves, for at hun kan blive rask igen.

Hvad er livmoderbetændelse?

Du har muligvis hørt om livmoderbetændelse før, men er måske ikke helt sikker på, hvad det egentlig vil sige, og hvordan det opstår. Ofte stifter man som hundeejer først bekendtskab med sygdommen, når ens egen tæve er blevet ramt.

Livmoderbetændelse opstår typisk 1-2 måneder efter endt løbetid. En livmoderbetændelse kan være ’åben’ eller ’lukket’. Ved en åben livmoderbetændelse løber der udflåd fra skeden, og det er derved nemmere for dyrlægen at diagnosticere end en lukket pyometra.

Ved en lukket livmoderbetændelse menes, at livmoderhalsen er lukket, og betændelsen bliver indkapslet i livmoderen.

Ved både den åbne og den lukket pyometra gælder at bakterierne i livmoderen frigiver giftstoffer, som optages i blodbanen, hvilket især kan medføre, at hunden bliver meget syg. Tæver med en lukket livmoderbetændelse, har ofte stærkere symptomer og er mere syg end en åben, netop pga. betændelsen ikke kan løbe ud.

Begge tilstande er lige alvorlige og skal behandles akut.

Symptomer på livmoderbetændelse

Nedenfor ser du de typiske tegn på, at din tæve har fået livmoderbetændelse:

· Flåd fra skeden (åben livmoderbetændelse)

· Øget drikkelyst

· Nedsat appetit

· Feber

· Opkastninger

· Sløjhed

· Forøget bugomfang (grundet den udvidede livmoder)

Alle symptomerne kan forekomme både ved åben og lukket pyometra, undtaget flåd fra skeden, som kun forekommer ved åben pyometra. Dog er det ikke sikkert, at tæven får alle symptomer samtidig. Nogle hunde får muligvis kun en eller nogle af symptomerne.

Tilstanden rammer kun intakte tæver, altså dem der ikke er neutraliseret, og derfor bør du være særlig opmærksom på, om hun ændrer adfærd efter en løbetid. En ændret adfærd dækker over de ovenstående symptomer, som enten er meget fremtrædende eller svage.

Oplever du at din hund ændrer adfærd 4-8 uger efter en løbetid, bør du have i tankerne, at det kan være livmoderbetændelse. Det kan være en god idé at skrive ned, hvornår hun har været i løbetid, da det er med til at give et bedre overblik over din hunds trivsel.

Du bør kontakte din dyrlæge ved selv meget milde symptomer, eller hvis du har den mindste mistanke. Opdages livmoderbetændelsen i god tid, har tæven en bedre chance for at komme sig.

En af de symptomer som oftest viser sig, er en forøget drikkelyst. Giftstofferne som bakterierne frigiver til blodbanen, vil udløse at hunden drikker mere. Giftstofferne påvirker nyrernes evne til at holde på væsken, hvilket medfører en øget urin produktion, og hunden bliver derved mere tørstig for at kompensere for væsketabet.

Hvordan opstår livmoderbetændelse?

Livmoderbetændelse opstår i en kombination af store mængder af hormonet progesteron og tilstedeværelse af bakterier. Under løbetiden åbnes livmoderhalsen, hvorved der er nemmere adgang for bakterierne at passere ind i livmoderen. Den store mængde af progesteron påvirker livmoderens slimhinde til at vokse og producere mere slim end normalt, og hormonet nedsætter desuden livmoderens sammentrækningskraft. Denne proces medfører en hæmmende effekt på kroppens hvide blodlegemer, som er en stor del af immunforsvaret, der har til opgave at slå de uvelkomne bakterier ned. Når immunforsvarets evne til at bekæmpe sygdomme er hæmmet, vil bakterierne have nemmere ved at vækste inde ved livmoderslimhinden.

Medens hunden er i løbetid, vil livmodervæggen fortykkes, hvilket er en klargøring af livmoderen til en eventuel drægtighed. Disse ændringer vil med tiden medføre at livmoderen er mere modtagelig overfor infektioner, og have sværere ved at bekæmpe dem. Tæven har derfor større risiko for at få livmoderbetændelse, jo flere gange hun har været i løbetid.

Har tæven en eller flere gange fået hormon indsprøjtninger, fx abortindsprøjtning, vil der også være en forøget risiko for at få livmoderbetændelse senere i livet.

Hvordan kommer bakterierne ind i livmoderen?

Der findes almindeligvis mange bakterier i tævens skede, som ikke er farlige for hende. Men når bakterierne trænger ind i livmoderen, kan det give fatale følger.

Normalvis er livmoderhalsen, som er indgangen til selve livmoderen, tæt lukket sammen. Når tæven kommer i løbetid, sker der hormonelle ændringer, og indgangen til livmoderen vil blive mere afslappet, og der opstår en åbning. Åbningen er en klargøring af livmoderen i forbindelse med en parring og eventuel drægtighed. Via åbningen kan bakterierne fra skeden vandrer ind i livmoderen.

Hvis livmoderen er sund og normal, vil tævens immunforsvar slå bakterierne ned, så der ikke opstår ubalance i miljøet. Men er livmodervæggen fortykket, hvilket sker pga. hormonelle forandringer under løbetiden, er det et perfekt miljø for bakterier, som hurtigt vil gro, og immunforsvaret kan ikke følge med.

Hvordan stilles diagnosen livmoderbetændelse?

Dyrlægen stiller diagnosen ved bl.a. at kigge på tævens almene tilstand, feber, æde- og drikkelyst og evt. udflåd fra skeden. Er det en åben livmoderbetændelse, vil der komme gullig-brunt udflåd fra skeden, og hvis tæven har været i løbetid inden for de sidste par måneder, er diagnosen relativ hurtigt stillet. Dyrlægen mærker endvidere på bugen, om tævens mave virker forstørret og øm. Dyrlægen kan desuden ved hjælp af ultralyd eller røntgen underbygge mistanken for livmoderbetændelse. Herved vil dyrlægen se, om der er en øget mængde væske til stede og en forstørret livmoder.

Det kan også være en fordel at tage en blodprøve, da den kan vise infektionstallet, og fortælle om hvor alvorlig tilstanden er. I svære tilfælde kan nyrerne være påvirket, og det kan dyrlægen påvise ud fra en blodprøve. Blodprøven viser dermed et klart billede af dyrets helbredstilstand, hvorfor dyrlægen får et bedre indblik og kan behandlet dyret mere målrettet.

Hvilke tæver får livmoderbetændelse?

Alle intakte tæver og hunderacer i alle aldre kan risikere at få livmoderbetændelse. Dog er ældre tæver fra 4-6-årsalderen mest udsat. Især tæver som aldrig har været drægtige har større risiko for at blive ramt af den alvorlige tilstand.

Selvom livmoderbetændelse er en sygdom, som kan ramme alle racer, er der nogle som er mere disponeret for det end andre. Det ses oftere hos Golden Retrievere, Berner Sennen, Rottweilere, Cavalier King Charles, Cocker Spaniel og langhåret Collie.

Hvordan behandles livmoderbetændelse?

Den mest sikre behandling er en sterilisation, hvor livmoder og æggestokke fjernes, hvorfor denne løsning oftest anbefales. På denne måde sikres at tilstanden ikke opstår igen efter næste løbetid.

I nogle tilfælde benyttes medicinsk behandling, hvor tæven sættes på en penicillin-kur og smertestillende. Denne behandling vælges som regel kun, hvis tæven er meget gammel og/eller hun har andre sygdomme, hvor det vurderes at være en for stor risiko, at lægge hende i narkose og foretage en operation. En operation er i forvejen forbundet med en vis risiko, og hvis tæven samtidig er syg, som hun vil være ved en livmoderbetændelse, er risikoen endnu højere.

I andre tilfælde vælges den medicinske behandling, hvis hun er en værdifuld avlstæve, hvor man gerne vil bruge hende igen. I denne situation er tæven som regel yngre med et generelt godt helbred og har dermed en bedre mulighed for at komme sig.

Har tæven allerede fået livmoderbetændelse en gang, er der stor risiko for, at hun får det igen ved næste løbetid, hvis hun er behandlet medicinsk. Dog menes det at sænke risikoen, hvis hun bliver drægtig og får et kuld hvalpe den efterfølgende gang hun kommer i løb.

Operativ behandling

Som nævnt tidligere foregår operationen som en sterilisation, hvor både livmoder og æggestokke fjernes. Dog er operationen sværere og mere omstændig og risikofyldt end en almindelig sterilisation. Livmoderen er fyldt med betændelse, og i svære tilfælde er den så fyldt, at den kan veje flere kilo. Det kræver en stor forsigtighed at fjerne den betændte livmoder, da man kan risikere, at den springer og derved flyder betændelsen frit rundt i bughulen på hunden. Det kan være utroligt farligt, og medføre blodforgiftning.

Under operationen lægges tæven oftest på væskedrop for at skabe balance, samt kompensere for et eventuelt blodtab og dehydrering.

På trods af at en operation kan være forbundet med mange risici, er man bagefter helt sikker på, at hunden ikke kan få livmoderbetændelse igen. I langt de fleste tilfælde forløber operationen som den skal, og tæven vil komme sig, suppleret med en god efterbehandling.

Medicinsk behandling

I særlige tilfælde, som nævnt oven for, anvendes medicinsk behandling frem for operation. Her behandler dyrlægen tæven med antibiotika og et medicinsk præparat, der går ind og påvirker livmoderen og æggestokkene. Denne metode kan dog kun anvendes ved en åben livmoder, hvor betændelsen, kan løbe ud.

Er den medicinske behandling tilstrækkelig, vil tæven begynde at få det bedre efter kort tid. Får tæven gentagne gange livmoderbetændelse efter løbetid, vil en operation være stærkt anbefalet af dyrlægen.

Hvordan er fremtiden for tæven efter en livmoderbetændelse?

Tævens helbred efter behandling af livmoderbetændelse afhænger i høj grad af, hvordan hendes tilstand var, inden hun blev syg. Er det en ældre tæve, kan det være en hård omgang at være igennem et sygdomsforløb, selvom alt er gået godt. Ofte klarer de sig godt med den rette behandling, og leve nogle gode år bagefter.

Har man en yngre tæve, som har et generelt godt helbred, plejer prognosen at være rigtig god. Tævens prognose afhænger også af, hvilken grad af sygdommen hun har haft, og hvor hurtigt den er blevet opdaget og behandlet.

Kan livmoderbetændelse forsvinde af sig selv?

Da livmoderbetændelse er en alvorlig sygdom, er det vigtigt at kontakte din dyrlæge ved mistanke. Der er ekstremt lave chancer for at en livmoderbetændelse går væk af sig selv, især hvis den er lukket. Bakteriernes giftstoffer kan udløse følgesygdomme, som gør hunden rigtig syg. Bliver en livmoderbetændelse ikke behandlet i tide, kan livmoderen i værste fald springe, på grund af den store mængde af betændelse. Dette er utrolig smertefuldt.

Forebyggelse af livmoderbetændelse

Ønsker du at forebygge, at din tæve bliver ramt af livmoderbetændelse, er den eneste sikre metode at få hende steriliseret. Dette kan gøres allerede efter hendes første løbetid. Når man fjerner livmoderen og æggestokkene (eller kun æggestokkene), fjernes den hormonelle påvirkning, som er det der styrer tævens cyklus og løbetid, og derved medfører de hormonelle forandringer i livmoderen, der kan fører til pyometra.

En sterilisation nedsætter endvidere også risikoen for mamma tumorer (tumorer i mælkekirtlerne) markant, hvilket også kan føre til svær sygdom. Du undgår endvidere, at hun kan risikere at blive falsk drægtig efter løbetiderne.

Ved at få din tæve steriliseret medens hun er ung og rask, er der mindre risiko ved selve operationen. Det er desuden langt billigere, end hvis hun akut bliver syg med livmoderbetændelse og skal opereres for at overleve. Det kan hurtigt blive en dyrere omgang, da det kræver ekstra medicin, væskedrop og ofte en længere indlæggelse bagefter. På nuværende tidspunkt lyder anbefalingerne derfor at få sin tæve steriliseret, hvis man ved man ikke ønsker hvalpe på hende.

Har du ikke lyst til at få hende opereret, kan du nedsætte risikoen for sygdommen, ved at lade hende få et kuld hvalpe. Dog er det ikke en 100% sikker løsning.

Er du i tvivl om, hvorvidt du skal lade din tæve sterilisere for at undgå en eventuel livmoderbetændelse, så kontakt din dyrlæge for at få gode råd og den helt rigtige vejledning, som passer til netop din hund.

Find den bedste Hundeforsikring till din bedste ven

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur adipisicing elit. Autem non libero, ex eum molestiae cum sunt expedita dolor. Impedit perspiciatis assumenda modi.